Sikkerhedskopier dine data til Synology NAS for at sikre datasikkerheden

Oversigt

Uforudsigelige serverfejl eller sammenbrud af diskenheder er en alvorlig risiko til dine yderst vigtige data. Synology NAS giver dig alternativer, enten lokalt eller fjerntliggende, til at lave sikkerhedskopier af dine vigtigste data, så du altid er forberedt på det værste. Du kan vælge at sikkerhedskopiere på en eller flere måder for at reducere risikoen for datatab, afhængigt af krav og virksomhedens forhold.

1. Sikkerhedskopier til en ekstern lagerenhed

Når du sikkerhedskopierer lokalt, kan du vælge at indstille sikkerhedskopieringsdestinationen til en anden mappe på den samme diskenhed, RAID-gruppe eller endda på den samme fysiske disk. I dette tilfælde kan du, hvis dine data slettes ved en fejltagelse, kunne gendanne dem fra sikkerhedskopierne i en anden mappe. Hvis det uheldige skulle ske, at din server svigter eller diskenheden bryder sammen, er det muligt, at dine data, såvel som dine sikkerhedskopier, mistes. Det anbefales derfor altid, at du sikkerhedskopierer dine vigtige data til en ekstern lagerenhed og ikke til den samme server. Med Synology NAS kan brugerne indstille deres sikkerhedskopieringsdestination til ikke blot lokaldrev, men også eksterne USB-enheder. Funktionen findes i Hovedmenu > Backup og kopiering. Du kan finde trin-for-trin vejledninger ved at se her.

2. Sikkerhedskopier til en anden Synology NAS over netværket

Sikkerhedskopiering af dine data til en ekstern lagerenhed forbedrer dataenes tilgængelighed, men du bør tænke på risikoen for en ulykke, som f.eks. brand eller oversvømmelse af det sted, hvor din server og lagerenhederne opbevares. Synology NAS giver brugerne mulighed for at lave en sikkerhedskopi udenfor stedet ved at overføre kopier af dine data over netværket til en anden server et andet sted, og mindsker således risikoen for datatab, skulle der forekomme en ulykke på serverstedet. Dataoverførsel af en sikkerhedskopi kan være krypteret, så den beskytter dine vigtige data mere sikkert. Med sikkerhedskopieringsmuligheden på blokniveau sikkerhedskopierer din NAS kun ændrede blokke, hvilket er særligt praktisk, når netværkssikkerhedskopieringen udføres over internettet. Funktionen findes i Hovedmenu > Backup og kopiering. Du kan finde trin-for-trin vejledninger ved at se her.

3. Sikkerhedskopiering til offentligt skylager

Fjernsikkerhedskopiering mellem forskellige NAS-enheder kræver to eller flere servere, inklusiv et antal diske i serverne, samt et sted for serverne. Dine virksomhedsforhold tillader muligvis ikke, at du opretter et andet sted med sikkerhedskopier med flere NAS-enheder. For at kunne levere en løsning til problemet, hvor du ikke kan implementere NAS til sikkerhedskopiering over netværket, har Synologys sikkerhedskopieringsfunktion understøttelse af flere offentlige skylagre, så du kan sikkerhedskopiere direkte til din offentlige skykonto. Denne funktion findes i Backup & kopiering eller Pakkecenter, afhængigt af dit foretrukne offentlige skylager. Du kan finde trin-for-trin vejledninger ved at se her.